Træffet hos Walsteds august 2022

I weekenden den 6.-7. august 2022 kunne vi omsider samles til det sjette sommertræf for Thurø 33-både hos Walsteds Baadeværft på Thurø.

Fredagen forinden mødtes tre både i Rudkøbing til hygge og grill, og i løbet af lørdagen anløb i alt 6 Thurøer. Desuden var 3 både repræsenteret over land. Desværre havde 2 både måttet melde afbud i sidste øjeblik, men en interesse fra 11 både ud af 23 medlemmer var glædelig. To deltagende både var fra Tyskland og én fra Holland, så det var en ganske international forsamling.

Lørdag eftermiddag viste Sonja Walsted rundt på værftet, og der var besøg på de enkelte både.

Middagen i værftets store hal blev leveret af Spisetid i Svendborg, og snakken gik til klokken 22:30.

Søndag morgen var der fælles morgenbord, og ved middagstid var der afgang.

Deltagere
• med båd: Nadja (2), Gin Gang (2), Rosamunde (2), Anne Kiki (3), Ava (5), Lunke (3)
• uden båd: Aquila (2), Solitaire (2)
• kom forbi: Lunde (1)
• Walsteds: Sonja

Scroll to Top