Træffet i 2006

14 Thurø 33 sejlbåde deltog i det første træf den 5-6 august 2006.
Bådene mødtes til parade i løbet af fredagen den 4. august, da havnefogeden i Svendborg havn havde været så venlig at reservere Jessens Mole i inderhavnen til os. I løbet af dagen blev vi tretten både langs kajen med signalflagene oppe. Et betagende syn, som vakte nogen opsigt i havnen.
Op mod 30 sejlere deltog i den fælles middag på Bella Italia i havnen, som godhedsfuldt tog imod os med tomat og mozzarella samt en kødret med al den Amarone, vi bare kunne skylle i os. Derefter var der for de stadig friske koncert på havnen med Esther Brohus.
Lørdag den 5. august kl. 10.00 var der fælles afsejling til Walsteds Baadeværf på en lang række, en lille tur på små tre mil.
På værftet stod Sonja og Rolf Walsted klar til at tage mod fortøjningerne. Herefter var der frokost på egen hånd og derefter invitation til kapsejlads, som fire både med mikset mandskab gik med på. Da kapsejlerne vendte tilbage til havnen, stod Aage Walsted og tog imod.
Om aftenen serverede værftet en fremragende grill for deltagerne. Efter middagen blev det besluttet at lave en klub for Thurø-33 sejlerne.
Søndagen gik med besøg på Lystsejlermuseet og Valdemars Slot.
Tilbage på værftet blev der sagt tak for denne gang.
Følgende både deltog i træffet
Rosamunde, Freia, Rasmine, Volo, Jou Jou, Frigg, Stormy, Caroline, Anne Kiki, Karina,Carin, Rødfisk, Silke, Perle, Solitaire, Arn Gry, Thalatta (de)
Træffet blev afviklet midt i den bedste sommer Danmark har haft i mere end et halvt århundrede.
Endnu en gang tak til familien Walsted. Uden familiens og værftets medvirken var træffet næppe blevet den succes, som det blev.
Dagbladet Børsen bragte en reportage fra træffet torsdag den 17. august 2006.
Sonja Walsted spejder efter ankommende både
For første gang var der Thurø-parade på honnørkajen i Svendborg
Der blev dækket op på beddingen i strålende sol
Som perler på en snor med de lange agterfortøjninger ude
Aage Walsted hilser på thurøsejlerne
Silke letter fra Jesses Mole på vej til Walsted
Så er Frigg ved at tage afsted
Torben bakser med de lange fortøjninger
Rolf Walsted færgede os over til Lystfartøjsmuseet i Hankø’en. Lige før han gassede op anbefalede han os at holde fast. – Og det gjorde vi heldigvis!
Flot front på Jesses Mole. Det er Niels Barfod i forgrunden.
Scroll to Top