Klenodietræf ved Walsteds Baadeværft

En ny klub for Thurø 33-sejlbåde ser dagens lys efter det første træf nogensinde

AF NIELS BARFOD, Dagbladet Børsen (bragt umiddelbart efter træffet i 2006)

84-årige Aage Walsted gav personligt hånd til hver enkelt sejler, da 13 af »hans« sejlbåde for nylig lagde vejen forbi Walsteds Baadeværft, som står for noget af det fineste danske bådehåndværk siden 1948.
På værftet har der i perioden 1974 til 1987 været bygget 32 Thurø 33-sejlbåde, som blev tegnet af brødrene Niels og Peter Roos efter inspiration fra det traditionsrige amerikanske lystbådeværft Sparkman & Stephens, der gennem mange år var storleverandør af vinderbådene til America’s Cup.
I dag er tre generationer Walsted i sving med sejlbådene. Aage Walsted som grundlagde firmaet, kommer stadig på værftet hver dag. Hans datter Sonja tager sig af administrationen, mens hans søn Thorvald står for driften. Thorvalds yngste søn Rolf er ved at uddanne sig til bådebygger på værftet, hvor folkene hver morgen trommes sammen klokken kvart i syv af sirenen, som også signalerer, hvornår der er kaffepause. Rolfs ældre bror Claus er ligeledes bådebygger og beskæftiget på værftet.
Alle Thurø 33 sejler stadig, og de er i fin stand, kunne deltagerne i det første træf konstatere ved selvsyn i weekenden 5.-6. august, da bådene under træffet var åbent skib og besætningerne aflagde besøg hos hinanden for at diskutere og kigge detaljer ud. Thurø 33 var Walstedværftets første glasfiberbåd, og designkravet var Aage Walsteds dekret, at nok skulle det være glasfiber nu, men så skulle alt også være af bedste kvalitet. Går man om læ, læses fiberskroget overhovedet ikke. Værftet var særdeles rundhåndet med teaken overalt. 1600 timer gik der med apteringen, og der er skabe og skuffer overalt. I en Thurø 33 kan alt stuves væk. Problemet kan så være at finde tingene igen. Under lørdagens kapsejlads, som blev vundet af »Carin« hjemmehørende i Vordingborg, var den først producerede af bådene, Jou Jou II, så uheldig først at tabe spileren i vandet, straks efter røg spilerposen i havet, og ud af den kom så sækken med signalflagene, som ingen havde kunnet finde i mere end 10 år.

Kender alle ejerne
Der blev i sin tid ikke indgået kompromiser for at holde prisen på en Thurø 33 nede. Sådanne lystfartøjer laves ikke mere i Danmark. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at Thurø-ejerne passer godt på deres klenodier og var ivrige for at høre, hvordan man håndterer et teakdæk, som snart runder 25 år, og hvordan man tryller tidligere ejeres skrækkelige skruehuller i kahytten væk med voks og lak.
På værftet har Aage Walsteds datter Sonja Walsted snor i så godt som samtlige både. Hun ved, hvem ejerne er, hvad bådene hedder, og hvor de ligger. Og hun kender deres historier.
Samtlige Thurø 33’ere blev bygget til en køber, som fik lov til at sætte sit personlige præg på sit skib. Alle Thurø 33’erne er derfor variationer over det samme gennemgående tema. De fleste har hvid skrogfarve, men der er også røde og gule.
Thurø’en kendes på et enormt cockpit med et mægtigt centerspil placeret midt i cockpittet agter til håndtering af genuaen – en helt speciel løsning som kræver en del tilvænning i omgangen med skøderne, så de ikke filtrer ind i hinanden. Karakteristisk for Thurø’en er to markante doradeventiler på fordækket, som gør, at båden kan kendes på lang afstand.

niels.barfod@borsen.dk